Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Nye jernbanestrækninger og kapacitet (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 4/10 2019, 13:01 (1660 dage siden) @ mpp

Fordelen ved de nye baner er altså ikke kun, at togene kan køre hurtigere, men også at der bliver frigjort plads på den gamle bane. Det gør så at man kan køre flere tog på den gamle bane og at man samlet set kan få en mere robust køreplan. Ser vi på de nye strækninger giver banen over Vestfyn mulighed for at køre 2 tog i timen på den gamle bane og at de ikke bliver aflyst. Ved Vejle er der bedre mulighed for at have plads til stop og skift mod Struer (og Billund hvis det skulle blive til noget), mens Hovedgård–Hasselager giver mulighed for at køre flere tog Aarhus–Skanderborg(–Silkeborg). Samtidig kan man åbne en ny station ved Solbjerg hvis det ønskes


Jeg er ikke uenig med dig. Men jeg synes, at det hører med til historien, at selv om man laver 4 spor Odense-Kauslunde, vil der stadig kun være to spor Kauslunde-Snoghøj. På samme vil der være 4 spor Hovedgård-Hasselager men kun 2 spor Daugaaard-Hovedgård og Hasselager-Aarhus. Endelig vil der være 4 spor Brejning-Daugaard men kun to spor Fredericia-Brejning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak