Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad skete der med MO'eren? (Generelt)

af Jens Møller, København S, 15/10 2019, 01:44 (1654 dage siden) @ FutteV

Selvfølgelig kan en Mo-vogn trække 2 stålvogne og sig selv på kun een motor, men kun i nødsituationer og kortvarigt.

Engang i begyndelsen af 1990`erne, hvor Mo 1846 i museumsregi var placeret i Helsingør, var den på vej "hjem" til Helsingør efter en tur til Rødby med et selskab i et bestilt særtog. I Vedbæk var et kystbanetog med en My og 5 vogne "brækket ned" og var til gene for trafikken. For hurtigt at løse problemet med det nedbrudte My-styrevognstog, blev det med trafikledelsen og føreren af Mo 1846, som såvidt jeg husker var lki. Carsten Quvang aftalt, at Mo 1846 skulle skubbe det nedbrudte styrevognstog til Rungsted og efterlade det der. Styrevognstoget havde en togvægt på ca. 300 tons, men Mo 1846 fik da - på trods af den voldsomme overbelastning - bugseret det nedbrudte tog til Rungsted og kunne bagefter fortsætte kørslen til Helsingør, efter at have "reddet" trafikken på Kystbanen. Bugseringen fra Vedbæk til Rungsted foregik selvfølgelig i adstadigt tempo.

Venlig hilsen
Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Stenlejerne på Sjællands Odde A/S
Stenlejerne på Sjællands Odde A/S

Sjællands Odde består primært af sten og grus, som er ført dertil af skiftende havstrømme. I næsten 100 år blev disse materialer gravet ud, knust, sorteret og fragtet bort, og en 600 mm smalsporsbane med både damp- og diesellok spillede en vigtig rolle i et effektivt transportsystem.

Læs mere
DSB ME1501

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak