Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kurven knækket på landsdelstrafikken (Generelt)

af andersj, Aalborg, 15/10 2019, 10:05 (1627 dage siden) @ mikedk2100

Jeg læser det som det samlede antal rejser over Storebælt. En anden væsentlig forklaring tror jeg er at en stor del af trafikken København-Hamburg i sommers er foregået over Jylland. Der har jo været lav kapacitet og togbusser over Rødby, mens man har indsat mere kapacitet i de direkte tog Aarhus-Hamburg.


Det er alligevel en voldsom stigning i juli og august 2019, når de har tabt passagerer i hele 1. halvår 2019, så den store stigning kan kun være sket i juli og august 2019. Hvad der selvfølgelig er flot.

Og er trafikken København-Hamburg ikke foregået med togbus her i sommer? Undskyldningen for ikke at køre København-Hamburg over Storebælt denne sommer var jo ifølge dig selv i et andet indlæg: "Hovedårsagen var vidst den manglende kapacitet København-Jylland pga. tilslutning af ny bane i Ringsted, sporarbejde omkring Slagelse og nu broarbejde i Odense i mere eller mindre hele perioden hvor der skal køre togbusser på Sydbanen."

Men om de alligevel har kørt med Hamburg-togene over Storebælt ved jeg så ikke. Jeg har svært ved at tro, at folk ville tage til Hamburg i stor stil over Storebælt med de ordinære afgange, når der har været de mange togbusser, spærringer etc, netop i sommer. Slet ikke nok til at få passagertallet til at stige med over 5 pct.

mvh
Michael

Hamburg-togene er ikke kørt over Storebælt, men en stor del af de rejsende mellem København og Hamburg valgte at tage lyntoget til Fredericia eller InterCity til Kolding og skifte der, fremfor togbus. Rejsetiden var den samme over Jylland som over Rødby.
Jeg har jævnligt benyttet IC 5720 fra Fredericia 8:46 til Flensburg, og i juli var første gang jeg oplevede at det var fuldt reserveret. 90% af de rejsende ankom med lyntoget fra København.
IC 3xx mellem Aarhus og Hamburg har også i høj grad fået et ekstra togsæt på fra Fredericia til Hamburg i perioden, mens togene Nykøbing F-Hamburg Hbf kun har kørt med et togsæt mod to normalt. Så der er nok også nogle der er blevet "tvunget" over Jylland pga. udsolgt reservationer eller dyre billetter. (Prisen på de internationale tog følger udbud/efterspørgsel, selvfølgelig med en høj normalpris som dyreste pris.)

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak