Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Københavns Metro M6 (Generelt)

af mpp, 21/10 2019, 22:17 (1642 dage siden) @ Fynboen

Det er tricky. Groft sagt kan man sige at M1 (Ørestad) betalte for M1+M2 (lufthavnen). Der er på den første metro flere spor, men Vanløse–Frederiksberg erstattede den eksisterende S-bane, M2 brugte Amagerbanens spor og M1 et langt stykke er bygget som højbane på en pløjemark. Der er derfor kun et ret kort stykke egentligt tunnel, og der er da også flere der har sagt, at det først er med Cityringen København fik en egentligt metro. M3 er den metro man ville bygge fra starten, men det kan kun lade sig gøre fordi man bygger M4 i Sydhavnen og Nordhavnen, så de områder kan blive udviklet.

Der er på det nye kort en række klare huller og Indre Nørrebro, Righospitalet, Brønshøj, Nordvest og Bispebjerg Hospital er oplagte destinationer. Udfordringen er så at mens Cityringen landede på ca 25 mia, er den vurderet til 40 mia. Der skal være nye forbindelser over havnen og der skal også bygges et eller andet ud til Refshaleøen når det skal udvikles. Refshaleøen er dog privat ejet, og så er der pludseligt ikke mange muligheder for grundsalg. Der er så også muligheden for Metro til Malmø som en joker, og så kan det være det giver nogle muligheder.

I alle tilfælde er det planen at Københavns Kommune skal lave en plan i slutningen af 2019 med de ønsker de har til den fremtidige byudvikling. Her vil de her ting naturligvis indgå. Der er også spørgsmål om nedrivning af Bispeengbuen og udvikling af Frederiksberg Hospital som indgår. I regionen er der kig på at forbinde til Hvidovre Hospital og som nævnt andetsteds overvejelser om letbane Nørrebro st–Gladsaxe gennem Tingbjerg. Der er også snak om BRT eller letbane på Havneløbet til Refshaleøen, så det bliver spændende at følge.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail

Jernbanebøger

Broer og baner til Frederikssund

Broer og baner til Frederikssund. Pris 340 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak