Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanemøde i Sydjylland (Generelt)

af JGrejS, 27/10 2019, 13:20 (1636 dage siden)

Støtteforeningen KLK afholder endnu et jernbanehistorisk møde og udsender nedenstående pressemeddelelse:

Forfatterbesøg
Jernbaneforfatteren Niels Jensen kommer på besøg ved Støtteforeningen KLKs kommende jernbanehistoriske møde.
Niels Jensen er journalist og forfatter til talrige jernbanebøger, han er bl.a. kendt for ’Clausens Jernbanebibliotek’. Jernbanen er et område der interesserer ham og han har stor indsigt igennem sit virke som journalist på dagbladet Børsen, hvor det var har hans stofområde. Niels Jensen har et omfattende arkiv, og hjælper gerne forfatterkollegaer men billede og arkivmateriale.
Foredraget han holder i Lunderskov kalder han ’Fem fiaskoer og en succes’ – og ja, det handler om jernbaner, ligesom de fleste af hans bøger. På mødet er det muligt at se og evt. købe nogle af hans bøger til ’foredrags-priser’ dvs. stærkt nedsatte priser.
Mødet foregår i SJVTs lokaler ved remisen på Bakken 21 i Lunderskov, søndag den. 3. november kl. 14. Man kan ved mødet købe kaffe og kage, øl og vand.
Prisen, for at deltage er tyve kroner, men gratis for medlemmer af Støtteforeningen KLK. Der kan ved mødet købes øl, vand, kaffe, te og brød. Der er adgang for alle formedelst kr. 20, er du medlem af Støtteforeningen KLK er det gratis.

Fakta:
Støtteforeningen KLK er støtteforening for Sydjyllands Veterantog
KLK arrangerer jernbanehistoriske møder, og jernbanerelaterede udflugter.
KLK udgiver bladet Togfløjten der med fire årlige numre og i alt ca. 150 sider har nyt og featureartikler om jernbaneverdenen i ind og udland, med fokus på jernbanehistorie og veterantogsverdenen.
KLK er en landsdækkende forening der har medlemmer over hele landet.
www.klk.dk www.facebook.com/Togfloejten/


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Jernbanemøde i Sydjylland - JGrejS, 27/10 2019, 13:20 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak