En sporspærring skal bestilles tre år før den skal være aktiv.

Af anden artikel i samme avis, fra samme dag fremgår at direktøren siger, at sporspærringer skal være bestilt 19 uger før.

Og skal vi lige repetere lovgivningen, så skal alle kapacitets-indskrænkende sporspærringer fastlægges i midten af maj måned for hele den køreplansperiode, der starter den efterfølgende december. Altså skulle alle sporspærringer, der havde betydning for togtrafikken i K20 være bestilt og låst i maj 2019.
Dette gælder i hele EU, og ud fra infrastrukturforvalternes flerårige rammeaftaler, hvor der netop (i teorien) er skabt mulighed for at normbaseret, tilstandsbaseret og præventivt vedligehold kan planlægges endog meget langt frem i tid, da det er "offentlige budgetter". Banedanmarks eksisterende rammeaftale er vist fra 2015, men udløber med årets udgang.

Disse regler har været gældende siden 2004 og overholdes generelt ikke - og endnu ikke i Danmark. Formentlig fordi man er "låst" i at lave akutte fejlretninger og kontinuerlig re-planlægning.

En benchmark mellem andre infrastrukturforvaltere for nogle år siden, pegede på, at alle infrastrukturforvaltere har samme problemer, men at antallet af sporspærringer i Danmark er absurd højt (i 2010 flere sporspærringer end i hele Belgien), fordi reglerne for arbejde i spor i Danmark "er løbet løbsk i forhold til udlandet". Om det er godt eller skidt, er en anden sag.

Artiklerne i avisen påpeger også, at der sjældent bruges mere end 75% af den tid, som de realiserede sporspærringer får tildelt.

/Lasse