Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nordsjællandske lokalbaner skal fornyes for en halv milliard (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 3/11 2019, 00:47 (1607 dage siden) @ mss

Jeg synes også det var forkert at de ombyggede Farumbanen til S-tog i 70'erne. Hvad var der galt med MO'erne? Med afgang hver halve time kunne enhver også sikre sig at der var et tog der matchede. Men det er typisk, folk har altid en masse urealistiske projekter som der overhovedet ikke er råd til.

I dag ville Farumbanen være blevet opbygget til letbane og så ville der være omstigningsmulighed til Cityringen på Nørrebro med direkte nedgang fra Lygten-stationen. Formentlig en mindst ligeså effektiv løsning som omvejs-S-banen over Svanemøllen.


Tak til jer begge.
Dejligt med lidt ironi, når nu over halvdelen af tråden er gået off-topic med egeninteresser frem for det egentlige tema...! ;-)

Interessant med nye tog til Nærumbanen. Nogle bud på hvilke materieltyper det kan ende med?
Nærumbanen har jo typisk små tog, måske kan det blive batteridrevne tog?
Jeg kan dog ikke umiddelbart finde nogle små motorvogne med denne fremdriftsform. Jeg har fundet 2-vognstog fra Alstom og Stadler. Men sådan noget som en Lint 41 i Akku-udgave var vel ikke utænkeligt.

Mon ikke man er ude i noget letbanetog. De "rigtige tog" på markedet er på alle måder overdimensionerede. En Lint 41 i dag er jo bygget til 140 km/t, hvilket jo gør konstruktionen tungere og dyrere end et letbanetog bygget til 80 km/t. Men det kommer også an på om man beslutter at lave en forbindelse mellem letbanen i Ring 3 og Nærumbanen - så kan man jo også dele værksted. Siemens Avenio kan også leveres med batterier.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak