Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Aalborg: Nye "togstop" i nordlige oplandsbyer + sure opstød (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 3/11 2019, 14:34 (1635 dage siden) @ Rørvig Station

Det vil også gøre samfundsøkonomien bag BRT-korridoren bedre, hvis der er flere busser der kan benytte den. I dag er rejsetiden med bus fra Aalborg busterminal til Vestbjerg 20 minutter, til Sulsted knap 30 minutter og til Tylstrup 50 minutter.


Ja, og rejsetiden til Tylstrup kan så beskæres med over ½ time, men det er måske ikke værd at tage med i overvejelserne?

I øvrigt stopper en del tog vel stadig alligevel i Sulsted, aht. krydsning?

Hvis man skal betjene alle byer tre bedst, så vil jeg også mene at trinbrættet skal ligge i Tylstrup og Sulsted + Vestbjerg skal betjenes af busser der benytter en BRT-korridor inde i Aalborg. Men uanset hvad så skal man tænke på at man vil erstatte bus fire gange i timen med tog to gange i timen. Udfordringen er også at Vestbjerg er den by der udvikler sig mest, men det er også den hvor tidsgevindsten er tæt på ikke eksisterende.

På hverdage i dagtimerne køres der efter det nye driftskoncept med krydsning i Lindholm, Brønderslev og Hjørring. Om aftenen og i weekender køres der efter det gamle driftskoncept med krydsning i Sulsted, Vrå (dagtimer lørdag) og Hjørring.

Med det nye driftskoncept vil det kun være muligt at indføre et ekstra stop mellem Lindholm og Brønderslev og først når krydsningssporet i Lindholm er forlænget (december 2020).

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MO1821
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak