Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Vendespor Carlsberg - "nice to have" (Trafikpolitik)

af mikedk2100, 5/11 2019, 09:13 (1606 dage siden) @ Gæst42

Man kan godt vende på fri bane, blokken går som regel i uorden af det og det skal man så have ordnet bagefter. Det burde dog være bedre at folk kommer frem end at de skal stå i timer og vente på en togbus, at det så kræver en sikringsmand bagefter burde være det mindste problem.

Men i dag er togbusser jo gud, så det gør man ikke mere...

Ok, der kan man se. Jeg er enig i, at det vigtigste er, at folk kommer frem. Men det, der irriterer mig mest ved det system vi har er, at når trafikken går i stå ved Jægersborg, jamen så bliver togene mellem København og Køge også forsinkede eller aflyst. Kun fordi at linjerne skal køre hele vejen fra Køge til Hillerød osv, og at alle skal forbi strækningen fra Dybbølsbro til Svanemøllen. Det er derfor jeg mener, at det ikke kun er førerens skyld - det er også systemets opbygning.

Men ja, enig i, at det vigtigste er, at folk kommer frem - og at folk ikke spærres inde i et tog. Det er vist kun DSB/Banedanmark, der har den naive tro, at når et S-tog går i stykker (fx mellem Vesterport og København H), jamen så står passagererne da pænt og venter i timevis i toget uden information, indtil det passer DSB/Banedanmark at tømme toget. I virkelighedens verden sker der det, som der ofte sker - folk tager sagen i egen hånd, når myndighederne spiller fallit. Og så går trafikken først i kaos, når der render folk rundt på sporet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak