Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporarbejde 2020 Næstved - Ringsted spg (Generelt)

af mikedk2100, 5/11 2019, 17:35 (1605 dage siden) @ Bongo-Anders

Toget kører hverken på samme signal eller strøm frekvens så det har intet med kunde uvenlighed at gøre.

Strømmen er da ligegyldig, når nu pendlerformanden foreslår, at dieseltogene kører ad S-banen. Signalerne, ja måske, men der kan da køre veterantog på S-banen, så hvorfor skulle en IC3 eller ME med dobbeltdækkervogne ikke kunne "liste" sig til/fra Køge den vej.

Men det handler i bund og grund om, at man til næste år vil sætte strøm til det nye signalsystem på Lille Syd mellem Roskilde og Køge. Samtidig - som vi ved - vil man af mange grunde ikke kunne bruge "regionaltogsstrækningen" mellem Køge og Køge Nord før om mange år.

Men ikke nok med det - så lukker man strækningen mellem Ringsted og Næstved hele næste sommer, hvorved man totalafskærer tog fra Lolland/Falster og det sydlige Sjælland til København, igen igen igen. Og de har godt nok fundet sig i mange møgspande fra Banedanmark de seneste år. Især i Nykøbing Falster.

Man ønsker simpelthen ikke at finde anden løsning end togbusser.

Derfor har det alt med kunde uvenlighed at gøre!

Man kunne jo fx have udskudt sporarbejdet mellem Ringsted og Næstved et år. Eller man kunne have udskudt det nye signalsystem mellem Roskilde og Køge til efter sommeren næste år (det bliver alligevel nok forsinket indtil da, men DSB har jo allerede disponeret som om der er sporarbejde, og sådan en plan kan ikke laves om 6 måneder før). At udskyde det nye signalsystem vil slå to fluer med et smæk. Dels pisser man ikke igen på det sydlige Sjælland/Lolland og Falster, for togene kan nu køre direkte fra Nykøbing F over Køge og Roskilde til København. Dels får Banedanmark 8-9-10 måneder ekstra til at lege med deres signaler, og forhåbentlig få det til at virke inden man sætter det i ordinær drift.

Men som jeg skrev før - systemet er vigtigere end passagererne. Derfor er kun togbusser en mulighed.

Mvh
Michael


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak