Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektrificering og batterier (Generelt)

af mpp, 12/11 2019, 20:07 (1620 dage siden)

Under foredraget om batteritog nævnte Lasse, at det er usmart at omkostninger til køreledninger afholdes af infrastrukturforvalteren og omkostningen til batterier afholdes af operatøren. Hvis man kræver at alle tog skal være nulemissionstog og batterier i øvrigt er en hyldevare, kunne man så have et tredje led der stod for håndtering af batterier eller elektrificering?

Det kunne jo umiddelbart give god mening at DSB købte elektriske tog, der så fik monteret batterier så de kan køre over hele landet. Det kunne så sikre, at man kunne tænke smart om elektrificering af alle strækninger og bedre afveje omkostningen ved at sætte kørestrøm op med det samme ift. at bruge batterier. Det kunne så også sikre at man kan tænke smart ift. hvor man har brug for at opsætte og vedligeholde kørestrøm og om der er steder, hvor det giver mere mening at droppe køreledningerne og skifte til batteri.

Det kunne givetvist også gøre jernbanen mere modstandsdygtig mod nedfaldne køreledninger, men når man først har batterier i togene kan man jo lige så godt bruge batterierne. Med en enkelt instans kunne man vel givetvist også bedre sammenligne fordele og ulemper ved forskellig placeringer af køreledningsanlæg, sådan at de står hvor flest muligt tog får glæde af dem og spares hvor togene lige så godt kan køre på batteri?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Indsend billederContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak