Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB akutte beslutninger... (Generelt)

af Frank Poulsen, 19/11 2019, 10:05 (1592 dage siden)

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor DSB ikke kan se bedre løsninger i forhold til akutte ændringer.

Nu er der åbenbart et defekt sporskifte i Herfølge, og så er der togbusser på hele strækningen, Næstved - Køge - Roskilde... Hvis du spørger mig burde man da som minimum kunne køre Køge - Roskilde med tog. De krydser normalt i Køge. Og man burde vel også kunne køre Næstved - Haslev...

Jeg har en teori om at når det er BaneDK fejl, så går det ikke ud over DSB rettidighed og deres performance. Men var det et nedbrudt DSB tog der holdt på strækningen ved Herfølge i flere timer, så var man måske mere villig til at forsøge at løse udfordringen med at køre tog på delstrækninger... For så skulle de selv betale...

Eller er det personalet der holder så meget på deres ture og pausesteder at det er håbløst at ændre noget som helst? til skade for alle, også dem selv på sigt egentlig fordi banen får dårligere og dårligere ry?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak