Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DJK bogudsalg 30. November 2019 (Generelt)

af Leif Jørgensen, København Ø., 29/11 2019, 23:51 (1581 dage siden) @ Vollensir

Der plejer at være nogle borde med brugte bøger og køreplaner fra ind- og udland. Det er typisk ting, som klubben har arvet, men som man allerede har tilsvarende i forvejen. Ved at sælge dubletterne kan der imidlertid skaffes nogle penge i kassen. Men det er i sagens natur lidt tilfældigt, hvad der kommer på bordet.

I øvrigt afholder Dansk Jernbane-Klubs afdeling DJK Hovedstaden jernbanesamlermarked en søndag hvert år omkring 1. oktober. Her stiller både klubben og flere private op med stande med bøger, køreplaner, skilte og andet, der har med jernbaner, sporveje og færger at gøre. Det er selvfølgelig for sent for i år men kan måske være værd at have i mente til næste år.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak