Men hvad er gevinsten ved de her mega-banegårde? Selvfølgelig skal man have en samlende banegård, men kun op til en vis grænse. På et tidspunkt er der tog nok. Der eksisterer jo heller ikke en London Hovedbanegård. Kbh kan selvfølgelig ikke sammenlignes men i et 20-årigt perspektiv og med omfattende passagervækst som forudsætning er det svært at se ideen i at alt og alle skal ind til kbh H.

Nu er banegårdene i London vel en udløber af forskellige selskabers historiske ejerskab af faciliteterne. Der er andre byer med flere banegårde, men centralt for dem er at de er placeret i "bykernen" - hverken Ny Ellebjerg eller Ørestad er i bykernen.

Det er ikke et mål i sig selv at have store banegårde. Kapaciteten på dem, der nu er skal være passende. Når nummer 1, 2 og 4 på listen over de største stationer er Nørreport, København H og Østerport, er det et signal om at de fleste ønsker at tage toget dertil. Det hjælper ikke at sende folk på omveje i forstæderne for at løse et centralt problem med kapacitet.

De store banegårde i London (Paddington / Victoria / Pancras) er alle anlagt omkring 1850.
På det tidspunkt boede der ca 2 mio i Storlondon.
Altså ikke mange flere end der i dag er sv.t. det gamle Københavns Amt, Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Så ligger der noget logisk i at stopper mange tog på en station og er det i forvejen svært at komme dertil i bil endsige parkere i området - ja så bliver det til mange passagerer. Det er jo det som gælder for Hovedbanegården / Nørreport & Østerport. Mange ankomster / afgange og stort set ingen parkeringsmuligheder samt meget tidsspilde morgen og eftermiddag i bil såfremt man forsøger at køre rundt i området.

Med udsigt til at privatbilismen udsættes for flere restriktioner og hensynet til klimaet - ja så kunne stationer som Glostrup og Valby (hvis man altså sørgede for hyppig og stabil kollektiv trafik fra disse stationer som det er tilfældet ved Hovedbanegården / Nørreport og Østerport) nemt blive store stationer.