Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dårligt nyt for pendlerne på Lille Syd (Generelt)

af mikedk2100, 11/12 2019, 19:19 (1590 dage siden) @ andersj

Det havde nok været den bedste løsning for pendlerne, at udskyde ibrugtagningen af ETCS på Lille syd et år mere, så man kunne afvikle trafikken sydfra via Lille syd ligesom i 2019. Signalprogrammet er alligevel flere år forsinket, så et år fra eller til kan ikke betyde noget.


Hvis du skyder ERTMS Øst med et år, så skyder du også eltog til Aarhus et år frem. Lige nu hænger alt sammen på kryds og tværs. Hvis ERTMS Øst bliver forsinket skal man fortsætte længere tid med IC4 hvilket gør at man ikke kan ibrugtage ETCS til Aarhus, hvilket gør at man ikke kan ibrugtage kørestrøm til Aarhus.

Lille Syd er ekstra vigtig fordi der er en "Early Deployment" strækning, hvor Alstoms løsning skal godkendes inden den rulles ud på resten af Sjælland og Fyn. Thales "Early Deplyment" strækning er Lindholm-Frederikshavn. Det er også derfor man er så ivrig efter at sætte (Roskilde)-Lille Skensved igang, selvom det er en kort strækning.

Det viser jo desværre den klinch, der er mellem Banedanmark/DSB og passagererne.

Passagererne er så vant til forsinkelser og vil bare have tog der kører (og helst med samme rejsetid som sidste år), at det ikke spiller nogen som helst rolle, at et nyt signalsystem forsinkes et år. At passagererne skal leve 16 år for længe med IC4 fremfor 15 år spiller heller ingen rolle. Strøm til Aarhus er alligevel også så afsindigt forsinket, at det for passagererne heller ikke spiller nogen rolle, om der endelig kommer konkurrence dertil i 2025 eller 2026.

Banedanmark derimod er fløjtende ligeglade med passagererne. De går vildt op i, at deres senest revidere plan for det forsinkede signalsystem nu med vold og magt skal indføres, selvom det kun er Banedanmark selv og politikerne, der tror på planen. At passagererne så skal leve med togbusser, flere skift og markant længere rejsetid vil Banedanmark skide på. De har jo den naive tankegang, at passagererne nok skal vende tilbage til jernbanen omkring 2040, når der både er strøm og nyt signalsystem.

DSB opfører sig som om, passagererne kun er til gene, og man kan kun få den opfattelse, at de er ligeså ligeglade med passagererne, som Banedanmark. De tør i hvert fald ikke fortælle Banedanmark, hvor meget de ødelægger for jernbanen og passagererne (som er de virkelige kunder hos DSB).

Men der er selvfølgelig motorvej til Næstved længe inden der kommer stabil togdrift.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om udviklingen og anvendelsen af fjerntog i Danmark og Norge med hovedvægten på lyntog og IC3-tog.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak