Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Klimahandlingsplan FØR infrastrukturplan (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/1 2020, 09:26 (1559 dage siden) @ hummel_62

Hvis man googler lidt rundt og ser, hvad der er skrevet og sagt de seneste dage, er der nu ingen tvivl om, at regeringen har koblet den kommende infrastrukturplan med den kommende klimahandlingsplan og rækkefølgen er 1) klimahandlingsplan 2) infrastrukturplan. Det kan man så begræde eller bifalde alt efter temperament og politisk holdning.

Umiddelbart ændrer det ikke ved, hvor "stængerne står". Men det åbner måske for nogle nye muligheder. Hidtil har man talt om en infrastrukturplan frem til 2030. Man kan gætte på, at man måske kommer til at forhandle om en infrastrukturplan frem til 2035 eller 2040. Det gør alt andet lige lagkagen større og åbner mulighed for, at flere kan få deres ønsker opfyldt, og for at få sine ønsker opfyldt bliver man i politiske forhandlinger også nødt til at sluge kameler.

Så mit bedste gæt er stadig, at når infrastrukturforhandlingerne endelig går i gang, ja så ender det med, at de blå accepterer Togfonden DK, jernbanespor på Kattegatforbindelsen, 2. sporet Tinglev-Padborg og mange andre jernbanerelaterede investeringer og at de røde accepterer motorveje og motorvejsudvidelser både her og der.

Men det hele står og falder med, at der forhandles en bred aftale på plads. En aftale, der kan overleve indtil flere kommende folketingsvalg.

Nedenfor et enkelt klip fra de seneste dages nyhedsstrøm.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


[image]
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/skal-klimaet-staa-i-vejen-nye-veje-i-da...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail
Kulturbaner
Kulturbaner

Jernbaner blev i forrige århundredes begyndelse anvendt som egnsudviklingsstøtte til udkantsdanmark. Lars Christensen fortæller i denne artikel om begrebet kulturbaner med eksempler fra bl.a. Grindsted og Alhedebanen på den jyske alhede.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak