Hjælp til Deutsche Bahns rejseplanlægger (Generelt)

af Thomas Rasmussen @, Nordjylland, søndag 19. januar, 2020, 22:50 (34 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Mange tak for alle svarene.

Jeg var ikke opmærksom på, at DB’s billetter kun togbindes i Tyskland og Schweiz, men det forklarer, at de danske tognumre ikke fremgår af via-koden. Hvis jeg manuelt indlægger stop i Flensburg og Hannover, vil jeg vel få en kode, som cirka er: VON Hobro NACH Oostende VIA <1186><1080>(04.04.2020)FlensbG 11:58 IC383/Flensb*NV*HH-Hbf 14:28 ICE1581/H-Hbf 16:31 ICE556/K-Hbf 19:43 ICE 10*AachenG<1088>. Den tillader mig så at rejse med vilkårlige danske tog Hobro-Padborg, med IC 383 Padborg-Flensburg, med vilkårlige regionaltog Flensburg-Hamburg, med ICE 1581 Hamburg-Hannover, med ICE 556 Hannover-Köln, med ICE 10 Köln-Aachen og endeligt med vilkårlige belgiske tog Aachen-Oostende. Er det korrekt opfattet?

Flere henviser til sider med rangering osv., og selv har jeg indtil videre brugt vagonWEB. Jeg har godt identificeret ICE 79 fra Hamburg til Zürich, og det ville med normal køreplan passe perfekt ind i rejseplanen med afg. Hamburg 14:24, ank. Hannover 15:38. Jeg ville sågar kunne køre med til Frankfurt, ank. 18:00, og nå ICE 10 derfra, afg. 18:27. Desværre udgår toget på dagen fra Hamburg allerede 14:01, hvilket er ét minut før IC 383’s ankomst. Konklusionen synes at være, at jeg denne gang ikke kan opleve ICE 4.

Andre påpeger den korte skiftetid flere steder. Hvis jeg ikke når skiftet i Flensburg eller Hamburg, kan jeg stadig nå frem til tiden ved at droppe mine omveje (blive i IC 383 til Hamburg hhv. tage IC 2213 direkte til Köln). Hvis jeg ikke når skiftet i Hannover, kan jeg måske nå IC 142, afg. 16:40, og nå Oostende 01:40 via Deventer, Breda og Bryssel. Alternativt kan jeg som anvist af Nordexpress tage ICE 846, afg. 19:47, og nå Oostende til samme tid via Duisburg, Viersen, Venlo, Roermond, Maastricht og Liège.

Jeg kan med lidt held altså godt nå frem til Oostende i rimelig tid, men spørgsmålet er snarere, om billetten vil gælde til disse krumspring i tilfælde af forsinkelse. Hvis jeg undervejs kan forvente at blive mindst 20 minutter forsinket i ankomst til Oostende kan jeg ifølge inside.bahn.de benytte min billet uden togbinding og til en hvilken som helst rute, der kan føre mig til destinationen – dog ikke med ”höherwertigen Zügen”. Spørgsmålet er dog, hvordan denne regel tolkes i praksis, for der er alt andet lige stor forskel på rejseruten Hannover-Köln-Bryssel-Oostende og Hannover-Duisburg-Viersen-Venlo-Roermond-Maastricht-Liège-Oostende, og egentlig er IC 383 vel ”höherwertig” end regionaltog mellem Flensburg og Hamburg.

Ak ja, det er ikke helt nemt, men jeg har fået hjælp til det, jeg efterspurgte, og resten kan jeg vel opklare hos Deutsche Bahn :-)

--
Thomas Rasmussen
[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen