Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Banedanmark påstår at mangle 15,5 mia. kr. (Generelt)

af mikedk2100, 25/1 2020, 10:18 (1550 dage siden) @ Frank Poulsen

BDK skal have ny langvarig kontrakt med staten. Den nuværende er forlænget med et år og udløber i år. BDK har lovet at Signalprogrammet ikke skal have flere penge, så derfor overfører man opgaver til "basisorganisationen" der så passende kan udskyde andre opgaver, og bede om penge til disse.


Jo, men det "trick" bruger de jo netop fordi de ved at politikerne ikke vil høre sandheden...

Så er det vel netop også Banedanmark, der er problemet, fordi de ikke fortæller sandheden, fordi de er bange for politikerne. Hvad Banedanmark så ikke forstår er, at når de laver sådanne fiksfakserier, så tænker folk, hvad snyder de så også med? Og det går så desværre ud over den menige medarbejder, for de repræsenterer Banedanmark, en organisation man ikke kan stole på.

Banedanmark - og så mange andre firmaer - har svært ved at forstå, at tilliden ikke bare svækkes til deres projektstyring, regnskaber osv, men til alt, hvad de laver. Herunder også sikkerhed!

Politikerne har jo i bund og grund godkendt det projekt om udskiftning af signalerne, som Banedanmark i sin tid har præsenteret for dem. Politikerne godkendte så tidsplan og budget, så man kan jo ikke klandre politikerne for, at Banedanmark ikke har vidst, hvad de lavede, og projektet nu er en større skandale end IC4-skandalen og mindst 9 år forsinket.

Det man kan klandre politikerne for er, at de ikke trækker i nødbremsen og stopper projektet. Men det er de for meget vatnisser til, hvad vi så med IC4-skandalen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak