Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad er der med de der relæer? (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 28/1 2020, 16:56 (1541 dage siden) @ steenth

80% af alle Signalfejlene fjernes ved ikke-ERTMS relevante løsninger (akseltællere mm), som man laver i ly af Signalprogrammet. De sidste 20% af potentialet som ERTMS skal hente, henter man ved at sætte nye anlæg ind. Signalproblemerne forsvinder ikke pga ERTMS og CBTC, men pga udskiftning af nedslidte anlæg. ERTMS og CBTC giver mulighed for at få nye ensartede sikringsanlæg, med de fordele dette giver, men for "signalfejlene" ville man lige så godt have kunnet installere nogle andre anlæg.

CBTC har ikke 100% afskaffet signalfejl på S-tog... det sker nogle gange at hele strækninger bliver lagt ned af forskellige årsager... og der har også være småfejl... fx var der store problemer med sporskiftedrev i starten på Hellerup.

Hverken CBTC eller ERTMS vil fjerne samtlige signalfejl, og de fejl der vil forekomme, vil være langt mere omfattende end ved de nuværende anlæg. Der er så vidt jeg er bekendt, kun én computer/datamat til at styre hele S-togs nettet og hvis den skal opdateres eller den fejler - så stopper alt trafik på hele S-togs nettet.

Der vil stadig være kabelfejl, akseltællerfejl, balisefejl, sporskiftefejl samt fejl på radiokommunikationen.

I dag kan trafikken i et vist omfang opretholdes, da selve sikringsanlægget normalt ikke påvirkes af en fejl på fjernstyringen - med CBTC er det en anden snak.

Relæanlæggene på f.eks. Hovedbanegården er et af de mest pålidelig anlæg der findes. Der er faktisk ikke nogen der kan huske at alt trafikken på hovedbanegården er stoppet som følge af en fejl i selve anlægget, da en fejl kun påvirke netop ganske få objekter og man normalt kan 'kører uden om'.

Derudover er anlægget meget fleksibelt og hurtigt at betjene - hvor der er spor, kan der køres tog for signal. Ved ERTMS skal samtlige ønskede ruter kodes ind i anlægget, dvs. alle ønskede ruter fra et stopmærke til de ønskede stopmærke - og det giver vel flere tusinde ruter på hovedbanegården. Ved det nuværende anlæg, er det 'kun' hovedtogvejene der skal kodes i anlægget (der er over 300 på hovedbanegården), rangertogvejene opbygger anlægget selv ifht. sporgeometrien.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak