Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mere gods på jernbanen - incitamenter (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 29/1 2020, 22:24 (1548 dage siden) @ P.Jensen

Det er slet ikke nok.

I en anden tråd blev beregnet at en trailer over Storebælt - ved 36 trailere på et tog vil koste ca. 200 kr.
Det er da billigt - og langt under hvis den kører over eller sejler via Rødby.

Men de fleste lastbiler sydfra kommer ikke over Storebælt.....

Mon ikke ministeren tænkte på længere strækninger ned i Europa?
F.eks. længere sydpå end Verona Italien.

Hvis der dagligt kørte et tog til og fra Verona til Taulov/Høje Tåstrup med en transittid på under 2 døgn ville det være attraktivt..
Og vel og mærke et tog der holder køreplan.....

Tilbage i tiden 4-5 år siden kostede en trailerfuld fra netop Verona til Vejen omkring 10.000 kr. Hvis et sådant tog med plads til 36 trailere kunne have 25 betalende trailere / afgang vil der være kr. 250.000 at betale med - jeg har ingen anelse om det dækker, men mon ikke det gør?

Men hvem tager den kommercielle risiko???

P.Jensen

Lige pt. er Tyskland en flaskehals pga. manglende udbygning af infrastrukturen. Der mangler kapacitet ned til Gotthard Basistunnel på den tyske side og der kommer til at mangle kapacitet ned til Brenner Basistunnel også på den tyske side. Det samme ville have sket ved Femern, hvis ikke det var fordi tyskerne også skulle trække godkendelsen i langdrag.

Desuden er det ret dyrt at køre i Tyskland. Man har indført et variabelt gebyrsystem så infrastrukturafgiften afhænger af bl.a. kapacitet på strækningen og togets slid på infrastrukturen. Et tungt godstog kan derfor betale over 4€ pr. kilometer i gebyr. Flixtrain betaler hele 10€ pr. kilometer og i Frankrig planlægger man at tage helt op til 30€ pr. kilometer på højhastighedsstrækningerne, når markedet bliver liberaliseret. Det er derfor at Sverige er næste land hvor Flixtrain ekspandere, for der er afgifterne på niveau med Danmark. Desuden roser Flixtrain også at man i Sverige har adskildt infrastrukturforvalter og den nationale togoperatør 100%, ligesom i Danmark. I både Tyskland og Østrig har hhv. DB Netz og ÖBB Infra diskrimineret hhv. Flixtrain og Westbahn på flere parametre.

For godstog i transit tror jeg der er få ting vi kan køre i Danmark udover Femern og en eventuel ny godsterminal ved Køge. Godsterminalen bør dog efter min mening etableres i et OPP så man undgår at bygge endnu en fejldimensioneret terminal.

Desuden kører der ifølge TKG allerede i dag flere godstog fra Padborg til Verona, og det mener jeg at der har gjort i mange år. Der køres også dagrenovation til forbrænding i Danmark fra Napoli med tog ...

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Gørlev Sukkerfabrik
Gørlev Sukkerfabrik

I 1911 stiftede en kreds af sjællandske landmænd Sukkerfabrikken Vestsjælland A/S. Her er historien om Gørlev Sukkerfabrik og det tilhørende omfattende banenet på over 87 kilometer smalspor, der blev befaret af 7 damplokomotiver og 7 diesellokomotiver.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak