Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB styrer mod undergang! (Generelt)

af mikedk2100, 1/2 2020, 12:20 (1543 dage siden) @ P.Jensen

Jeg har ærlig talt lidt svært ved at tage et indlæg seriøst når man bruger vendinger som

" ikke sælge billetter til tog, der aldrig kører."
"Jeg kunne ikke selv drømme om at køre med DSB over Storebælt mere, sådan som de har behandlet mig, men andre har måske vovet pelsen?"

Michael kunne du ikke oplyse os andre, hvilket tog der aldrig kører?? Og hvad er det der er så slemt at du ikke vil over Storebælt mere?

P.Jensen

Jo gerne. Jeg bruger meget tid på at finde den rigtige plads i toget og efter jeg 2 gange i streg havde brugt tid og penge på at købe en pladsbillet, hvor vognene så slet ikke var med toget, så blev jeg da bitter. Begge gange var fra Aarhus til København. Der var det så ganske vist gået godt et par gange før, men jeg havde stadig oplevelsen i frisk erindring, da et andet tog brød sammen i Odense, og jeg så stod blandt tusind andre i foyeren på det tog der kørte. Det er jo heller ikke sjovt at have købt pladsbillet og så tage til takke med at stå op i halvanden time fra Odense til København.

Havde man taget sine kunder seriøst, så havde man i Aarhus sendt et par medarbejdere ned på perronen for at få fat i de passagerer med pladsbillet i de vogne, der ikke er med. Eventuelt stikke en kupon ud til folk til køb for 50 kr. i 7-eleven som undskyld for ulejligheden. For jeg kan ikke tro, at DSB har så dårligt styr på tingene, at de først opdager at vognene ikke er med, når toget kører.

Og så betyder det faktisk også ret meget for mig, hvis jeg skal køre med tog i over 2-3 timer eller mere, at der er mulighed for at købe kaffe undervejs. Det fik DSB også afskaffet, og der besluttede jeg mig for, at det skulle være slut med længere rejser med DSB.

Det er ok du ikke tager det seriøst - det kan jeg jo ikke sige så meget til.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok
DSB MT156 1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak