Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Europas største rangerbanegård (Generelt)

af Ove Nygaard, 4/2 2020, 11:05 (1540 dage siden) @ OLL

- Ca. 3500 vogne som bliver ekspedieret hver dag (Max er 4000).

Virkelig et imponerende sted!

Hej.

Rangerbanegården er åbnet i fuldt omfang den 7.7.1977, da jeg var "banemand syd for Kongeåen". Vi var inviteret på studietur til rangerbanegården af vores gode nabo, chefen for Flensburg Hbf/Weiche, Herr Brodersen, som talte et udmærket dansk, og var en særdeles venlig mand. Vi var "hele turen rundt" på det imponerende område. På et tidspunkt var selskabet "kommet for tæt på" en sporskiftezone, for pludselig lød en "kommandorøst" i højttaleren, at radaren havde afsløret, at "noget" var for tæt på fritrumsprofilet!;-) Klopp! :-D

Iøvrigt mener jeg at kunne huske, at rangerbanegården kunne ekspedere 14.000 vogne pr. døgn. At vi var inviteret som "gode naboer" skyldtes, at den nye rangerbanegård ville få væsentig indflydelse på arbejdet på Padborg Rangerbanegård, som fik lov til at "overleve" på bekostning af Flensburg Weiche. Det hele gik nu ikke, som planlagt, bl. a. kunne Maschen ikke oprangere så detaljeret til danske stationer, som DB havde regnet med, men sådan går det jo en gang imellem, når virkeligheden overhaler planlægningen - det sker jo også i dagens situation. Men også her er alt forandret, men det er en helt anden historie. "Selv den mest omhyggelige planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld"!;-)

Ove af Erritsø


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak