Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Europas største rangerbanegård (Generelt)

af OLL, Ballerup, 4/2 2020, 13:49 (1534 dage siden) @ Ove Nygaard

- Ca. 3500 vogne som bliver ekspedieret hver dag (Max er 4000).

Virkelig et imponerende sted!


Hej.

Rangerbanegården er åbnet i fuldt omfang den 7.7.1977, da jeg var "banemand syd for Kongeåen". Vi var inviteret på studietur til rangerbanegården af vores gode nabo, chefen for Flensburg Hbf/Weiche, Herr Brodersen, som talte et udmærket dansk, og var en særdeles venlig mand. Vi var "hele turen rundt" på det imponerende område. På et tidspunkt var selskabet "kommet for tæt på" en sporskiftezone, for pludselig lød en "kommandorøst" i højttaleren, at radaren havde afsløret, at "noget" var for tæt på fritrumsprofilet!;-) Klopp! :-D

Iøvrigt mener jeg at kunne huske, at rangerbanegården kunne ekspedere 14.000 vogne pr. døgn. At vi var inviteret som "gode naboer" skyldtes, at den nye rangerbanegård ville få væsentig indflydelse på arbejdet på Padborg Rangerbanegård, som fik lov til at "overleve" på bekostning af Flensburg Weiche. Det hele gik nu ikke, som planlagt, bl. a. kunne Maschen ikke oprangere så detaljeret til danske stationer, som DB havde regnet med, men sådan går det jo en gang imellem, når virkeligheden overhaler planlægningen - det sker jo også i dagens situation. Men også her er alt forandret, men det er en helt anden historie. "Selv den mest omhyggelige planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld"!;-)

Ove af Erritsø

Det er også helt korrekt Ove, men der er dog en tvist til de 11.000 tusinde vogne som den er bygget til at kunne håndtere. De 11.000 vogne er af de ældre typer godsvogne, de nye er næsten 2,5 gange så lange som de vogne Maschen blev dimensioneret efter, derfor de siger 4000 i dag, og de håndtere ca. 3500 om dagen på nuværende tidspunkt, men i højperioder er de tæt på at ramme spidsbelastningen. :-)

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak