Roadpricing (Trafikpolitik)

af mpp, mandag 10. februar, 2020, 12:44 (288 dage siden) @ OnkelJørn

Det der gør roadpricing til et politisk følsomt emne er ikke, at det ikke er klart den bedste måde at styre trafikken, at vores nuværende afgiftssystem er perfekt eller at der ikke er bred politisk opbakning til det. Det, der gør det følsomt, er, at man på en eller anden måde putter en begrænsning i folks mulighed for at bruge deres bil i trafikken som det passer dem. Ikke at man bare kan bruge bil som det passer i dag: man skal betale for parkering mange steder, man kan ikke køre hvis man har drukket, man skal tænke over trafikken hvor man kører, man skal måske bestille en færgebillet og det gør allerede at en del (f.x. mig) allerede fravælger biltransport på nogle ture og på nogle tidspunkter.

Så er det rigtigt at hverken nye vogne eller vectron gør nogen forskel for de steder, der i dag ikke har nogen jernbanebetjening eller ordentlig offentlig transport. Det vil selvsagt kun være ved at investere i offentlig transport eller cyklisme at de områder kan få et alternativ til bilen. Det kan man så heldigvis (som jeg var inde på) kompensere for – det vil givetvist være dyrere i byen end på landet og man kan også lave rabatter for folk med nedsat mobilitet (f.x. at de ikke skal betale tillæg i myldretiden). De penge der kommer ind kan man jo så bruge på at forbedre transporten andre steder.

Men det er lige meget. For bilister er jo individualister, der ikke vil cykle i regn, sne, tørvejr, solskin, kulde, varme, frost eller andet vejr. Og man kan selvfølgeligt ikke forvente at folk indretter deres dag efter hvornår toget kører, selvom folk allerede planlægger deres dag så de undgår myldretiden. Og helt er det selvfølgeligt bedre at sidde i sin egen bil og blive irriteret over andre bilisters adfærd end i tog at skulle forholde sig til, at også andre mennesker har et mobilitetsbehov.

Det handler ikke om hvad der er ønskeligt og muligt i dag eller i morgen, men om hvordan vi vil leve i 2030 eller 2050. På den tidsskala kan man selvfølgeligt godt forholde sig til om bil eller bus eller tog er mest ønskeligt og på den tidsskala spiller roadpricing selvfølgeligt en rolle.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen