Selvkørende biler giver ikke et væsentligt kapacitetsløft og laver man selvkørende taxa- eller samkørselstjenester kræver det stadig at man skal genoverveje vores forhold til vores biler.

Så spørgsmålet er stadig: hvilken kapacitet vil vi investere i? Hvordan skal vi deles om den kapacitet. I dag investere man en masse i kapacitetsudbygning af jernbanen (godt og nødvendigt), sikrer at der er mere kapacitet i myldretiden og bruger i forskelligt omfang prissætning til at justere kapacitetsudnyttelsen.

Så det kræver uanset hvad stadig et politisk valg – skal man indsætte selvkørende biler som et supplement eller en del af den kollektive busbetjening? Skal det være op til private at købe dem til eget brug eller taxabrug? Skal man bygge vej eller jernbane og i givet fald, hvorhen og hvor meget. Ingen af de ting ændrer sig af at der kommer ny teknologi. Snak om ny teknologi er til gengæld et fantastisk redskab til at undgå at skulle forholde sig til mere grundlæggende forandringer i vores samfund.