Staten ville i sin tid ud af sit direkte økonomiske engagement med privatbanerne. Det overlod man til amterne, der jo i forvejen havde den regionale bustrafik.

Herved forsvandt de statslige drifts- og anlægstilskud fra Finansloven, idet de blev konverteret til en øremærket del af bloktikskudsordningen til amterne (under "regional udvikling").

Samtidig overdrog staten sit ejerskab i banerne (aktierne) til amterne og det daværende Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), og HUR forestod den reorganisering, der gennemførtes i 2002, og som via forskellige trin, herunder strukturreformen i 2007 (hvor amterne erstattedes af færre regioner) førte til, hvor Østbanen er nu.

Størrelsen af det øgede og øremærkede "bloktilskud" blev dengang fastsat ved forhandling mellem staten og Amtsrådsforeningen. Til grund herfor lå bl.a. en vurdering af "forestående reinvesteringsbehov", herunder til nye tog.

Dengang var man ikke uvidende om, at der omkring år 2020 ville opstå et sporfornyelsesbehov især hos de baner, der i sluthalvfjerdserne og firserne var blevet moderniseret ned 37 kg/m spor.

Det lå ikke inden for "det forestående reinvesteringsbehov", og derfor tog man ikke højde herfor i dimensioneringen af de øremærkede anlægstilskud ("den tid, den sorg"), og nu har regionerne arvet miseren efter amterne.

M.v.h.
Niels