Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Militære sidespor - Ejbylejren - Københavns Befæstning

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/2 2020, 11:05 (1531 dage siden) @ Niels Munch

Et ganske særligt kapitel under denne overskrift er "Batteritoget" bag Vestvolden i f.m. Københavns Landbefæstning, se nærmere her:

http://www.befaestningen.dk/Menu/Bef%C3%A6stningen/Historien/Fort%C3%A6llinger+fra+arki...

http://82.103.137.142/projekt-vestvolden/bygninger/batteritoget.html

http://www.vestvolden.info/Andre_anlaeg.htm

Voldanlægget og jernbanen bag samt jernbaneskytset er nærmere beskrevet i et hæfte:

"Batteritoget - det danske jernbaneskyts og militærsporet langs Vestenceinten" af J. Damkjær Nielsen og Bent Jacobsen, Dansk Jernbane-Klub 1996 (ISBN 13: 9788787050388). Jeg har googlet mig frem til, at hæfet endnu må kunne fås.

Bent Jacobsen er vel kendt som tidl. formand for DJK, og sammen med J. Damkjær Nielsen har han bearbejdet en artikel, som Damkjær tidligere havde offentliggjort i "Dansk Artilleri-Tidsskrift".

Selv var jeg i arbejdsgruppe med Damkjær vedr. kanonluftforsvarets overflytning fra HRN til FLV, og han blev senere chef for Våbenteknisk Afdeling på mit daværende tjenestested, Flyvematerielkommandoen


Jeg gætter på, at dette motiv - med jernbanespor i forgrunden - har befundet sig i nærheden af den nuværende "Ejbybunker" (Jyllingevej 303 i Rødovre).

Postkortet er p. t. til salg på stamps.dk. Sælger skriver (ordret gengivet):

"Ejbylejren under sikringsstyrken med passerende militær dræsine fra feltjernbanen ved Københavns Befæstning. Dannevirje no. 343."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk

[image]
Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/134670/danmark-ejbylejren-under-sikringsstyrken-med-pas...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak