Test af batteritog skal ske fra 1. august (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, søndag 16. februar, 2020, 10:35 (47 dage siden) @ Morten

Det bliver spændende at se hvad det ender med.

Det kunne være rigtigt interessant hvis Alstom kunne ombygge en Lint til Batteridrift, når vi nu har så mange Lint tog i DK.

Der er stor interesse fra mange sider i at ombygge ældre eller eksisterende dieseltog til batteritog. Endnu har alle ideer dog vist sig at være dyre eller ligefrem naive.

Omkostningerne til udvikling af batteriløsninger og batteriløsningen i sig selv, kræver endnu en forholdsvis lang rest-levetid for togene, hvis det skal være rentabel. For selv om alle snakker om miljøet, så er det stadig omkostningsniveauet, der er det bærende, og sidebaner skal helst ikke blive dyrere i drift, end de er nu.

Dertil kommer nogle generelle sikkerheds- og godkendelsestanker, man nok skal tænke lidt mere over, når man sætter potentielt brandfarlige batterier nedenunder en vognkasse fyldt med passagerer, eller togets tyngdepunkt, når tunge batterier monteres på taget. Det er desværre slet ikke så enkelt, som man "ikke-tog producenter / sikkerhedsmyndigheder" nogle gange gør det til. Når det er sagt, så arbejder nogle af dieselmotorproducenterne på hybrid og rene el-løsninger også.

Det er en klar fordel økonomisk, at indføre batteritog (eller hydrogentog) ved nye togtyper, og der er "snakke" i markedet om at strategien for Europa, nok mere bliver en hurtig udskiftning af alle dieseltog i Vesteuropa (sikkert de lande der producerer batteritog...) mens de nyere brugte dieseltog kan "skubbes" over mod øst i det omfang, EU landene dér ikke måtte have råd til nye batteritog.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen