Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Udbygning af Sydbanen til to spor - Eskilstrups signaler (Jernbanen i dag)

af Rask Ingemann Lambertsen, 16/2 2020, 15:31 (1502 dage siden) @ T. Rithmester

T. Rithmester skrev:

[image]ME 1517 som Tog 1239 kort før Eskilstrup, 14. februar 2020 (thr)

Billedet ser ud til at være taget fra Tårngade i retning mod nord med Nørre Alslev lige bag bakketoppen i baggrunden. Man er tydeligvis i gang med at elektrificere det eksisterende spor og har på østsiden af dette påbegyndt bygningen af yderligere et spor. Med den nye transversal på billedet bliver der er forbindelse mellem de to hovedspor i begge retninger. Billedet giver dog anledning til nogle bemærkninger og et par spørgsmål:

1) Man har lagt den nye transversal udenfor den nuværende stationsgrænse.
2) Udkørselssignalet står mellem den eksisterende og den nye transversal.

Hvis den nye transversal skal tages i brug inden, der kommer ETCS, skal stationsgrænsen, og dermed indkørselssignalet, flyttes om på den fjerne side at den nye transversal. Vil man lade udkørselssignalerne stå på den nuværende placering?

Afstandsmærker må, så vidt jeg er bekendt, godt stå inde på stationen, hvis blot de tidligst passeres samtidigt med udkørselssignalet.

Der er i begge spor opsat noget, det ligner 800 m afstandsmærker før indkørselssignal, lige ud for den nye transversal, men det ser ud som om, at alle tre "plader" er gule i midten. Hvad er det for noget?

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak