Magelighed er selvfølgelig en udmærket forudsætning.

Mht. billetkøb i Berlin er der masser af automater - plus sågar mulighed for høflig personlig betjening mange steder hos DB, S-banestationer, turistinformation og BVG (og i lufthavnene). Hvis du selv sørger for at henvende dig høfligt får du en fin betjening.

Er man i pensionist alderen kan det bedst betale sig at køre på dagsbillet og på de museer mm., man når at besøge, at bede om at betale seniorenpreis/rentner/ermässigt. (Hvis museet ikke anvender ordet senior, skal man prøve med de andre ord også).

Forfatteren Sissel Jo Gazan har i sine bøger Vi elsker stadig Berlin inddelt Berlinsk service i butikker, restauranter og hoteller i seks kategorier fra 1 til 6. Hun siger, at bare man mentalt er indstillet på at komme ud for lidt af hvert - selvom det produkt, man er ved at købe, er helt i top - så kan man sagten overleve at blive behandlet utrolig ligegyldigt/nonchalant. Hvis det i museet er en kategori 1 må man bare insistere på at får prissystemet forklaret!