Batteri-drift bedre for miljøet (Generelt)

af Nikolai_B, mandag 24. februar, 2020, 00:49 (39 dage siden) @ Jens N

Hvordan er miljøpåvirkningen ved fremstilling af batterier til biler, tog, færger m.v?

Livscyklus-analyser viser at selv med nutidens energiforbrug til batteri-produktion (der jævnligt reduceres), overgås drivhusgas-udledningen af fossile brændsler til forbrændingsmotorerne. Set over levetiden, er el-biler er en klar fordel når man regner med moderne, effektiv fremstilling og el-produktionen i 2019. Det må også gælde tog, hvor forholdet mellem energimængden der aflades fra batteriet i det levetid ift til energimængden til fremstillingen let kan blive bedre end i gennemsnitlige personbiler.
Artikel om livscyklus-analyserne, med europæisk afsæt: https://www.carbonbrief.org/factcheck-how-electric-vehicles-help-to-tackle-climate-change

I de hyppigst anvendte kemiske sammensætninger, bruges der en del nikkel. Dertil har der været anvendt kobolt. Iblandingen af disse har været en måde at øge energimængden per masse (kg) og per volumen, men det er muligt at lave lithium-ion-batterier helt uden tungmetaller, fx lithium-ion-jernfosfat LiFePO4, med god levetid og holdbarhed. Valget afhængig af hvilket design-kompromis man ønsker, og der sker en løbende udvikling, der har reduceret behovet for især kobolt. Det er en udfordring der kan løses, og som ser ud til t blive løst, uden at være til større skade end håndtering, raffinering og afbrænding af fossil dieselolie.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen