Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

MY 1134 + 17 godsvogne i Aalborg i dag - edit (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 24/2 2020, 15:56 (1515 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 24/2 2020, 16:21

Siden i formiddags har MY 1134 + 17 godsvogne holdt i spor 21 i Aalborg. Den forreste godsvogn er læsset med forskellige effekter. De 16 øvrige godsvogne er læsset med skinner. Uofficielt skulle der være tale om skinnerne til strækningen Lindholm-Aalborg Lufthavn. Skinnerne er delt i to forskellige læs, der hver bæres af 8 godsvogne. Det bagerste læs består af 36 skinner; det forreste læs formentlig det samme. Skinnelængderne er ukendte - for mig.

I går var bl. a. tillyst særtog KB 6105 Fredericia-Aalborg, Fredericia afgang kl. 14.58, Aalborg ankomst kl. 20.35, togart MYMZ1100, hastighed 90 km/t.

I dag var bl. a. var tillyst særtog KB 6006 Aalborg-Ringsted, Aalborg afgang kl. 9.15, Ringsted ankomst kl. 14.47, togart MX0, hastighed 120 km/t.

Uofficielt har både MY 1134 og MX 1008 rundet Aalborg, men jeg har intet set til MX 1008. Den kan i teorien godt være ankommet i går aftes og være smuttet sydpå igen, inden jeg fik øjne i morges.

Edit: Der er på Facebook billede af MX 1008 i Aalborg, og det nævnes, at den dampede sydpå kl. 11.15.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk


[image]

[image]Begge fotos: MY 1134 + 17 godsvogne i Aalborg spor 21, mandag 24. februar 2020. Klik på billederne for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak