Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Snart CBTC i røret? (december 2020) (Generelt)

af mikedk2100, 29/2 2020, 11:00 (1517 dage siden) @ KKLD

Flere togafgange. Der kommer et kapacitetsløft fra 30 til 40 tog i timen.
Har godt hørt det med at der ikke er flere togsæt, men det ville kunne løses ved at køre med 8/12 vogne i stedet for 12/16 vogne.

(Og selvfølgelig også på længere sigt med ny generation af s-tog)

Jeg tænker også at man kunne køre med de aller korteste tog på Ringbanen (4 vogne) i stedet for at det er blandet mellem 4 og 8 vogne. Dem på 8 vogne kunne bruges på de andre linjer og så kunne Ringbanen tilgengæld minde mere om en metro med korte tog (altid 4 vogne) og hyppigere afgange (3-4 minutter i stedet for 5 minutter).

Hvad tænker du om det? Fornuft? Fantasi?

Men er der brug for de 10 ekstra tog i timen på den centrale strækning, når man alligevel kører med samme antal vogne og samme plads til passagererne (men så har brug for 10 ekstra lokoførere)?

Det vil jo også betyde kortere tog ude på fingrene og dermed sværere for passagererne at finde en siddeplads i myldretiden. Så kan man selvfølgelig bare vente og tage et senere tog, men for folk, der skal videre med lokaltog eller bus, så kan et 7 minutter senere tog betyde, at de kommer en halv eller hel time senere hjem, fordi bussen/lokaltoget er kørt.

Og gør det ikke bare systemet endnu mere sårbart? Selvom signalsystemet kan kapere 10 ekstra tog, så vil der stadigvæk ske fejl på tog, der skal tilkaldes politi/ambulance, sygdom hos personalet, så tog aflyses etc. For mig at se, så bliver det bare endnu sværere og langvarigt at genoprette normal drift, jo flere tog der skal presses igennem den centrale strækning.

I forvejen lider S-banesystemet under, at en lille fejl langt ude på en finger, kan få indflydelse på driften på hele S-banen. Det skulle man måske se på først, og så tage udvidelsen af 10 ekstra tog i timen når der engang købes nye S-tog.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak