Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt værksted syd for Næstved (Generelt)

af mikkelwf, 17/3 2020, 12:06 (1494 dage siden) @ mikedk2100

P. Jensen har spurgt om alternativ placering af værkstedet, og der har jeg svaret, at jeg ville ikke lægge det så langt fra en station. Det kunne, som P. Jensen nævner, være ved Holeby. Alt efter lokalplaner etc, så kunne man også have lagt det ved Lundby eller Vordingborg.


Så når mange kritiserer placeringen ved Næstved for at give for megen tomkørsel, så foreslår du det flyttet til Holeby..

Det skal nok hjælpe på tomkørslen.. ;-)


Som jeg skrev, så var det P. Jensen, der foreslog Holeby. Men jeg bakker op. Værkstedet skal blandt andet servicere de nye ellokomotiver og dobbeltdækkere, der jo skal køre i regionaltrafikken til Nykøbing Falster. Der er Holeby nærmere end Næstved. Men tomkørsel kommer man aldrig uden om, uanset hvor værkstedet lægges.

Og for at komme dig i forkøbet med "virkelighedsfjerne bolværksmatroser", så har DSB selvfølgelig undersøgt alle muligheder, og der var ikke andre steder at placere værkstedet end lige nord for Mogenstrup, ca 10 km syd for Næstved.


Hvem har sagt at der ikke er andre steder? DSB har vurderet det til at være det mest hensigtsmæssige - ud fra en lang række kriterier, formentlig ikke mindst økonomiske.

Og mit modsvar vil sarkastisk være, jamen selvfølgelig stoler vi på, at DSB har det. En virksomhed, hvis image og troværdighed er på nulpunktet, har selvfølgelig gjort det :-D


Har du dokumentation for, at DSB ikke har undersøgt andre placeringer, eller er det bare tomme beskyldninger, farvet af en dyb antipati (den har du dokumenteret... ) mod firmaet?


Jeg troede det var tydeligt for enhver, at når jeg skriver "for at komme dig i forkøbet", så er det fordi jeg gætter på, hvad du vil svare. Og mit svar på det jeg gætter på du vil svare. Det skal jeg beklage, at du ikke opfattede.

Antipati er så meget sagt, men jeg har en dyb mistillid til alt, hvad der kommer fra DSB og Banedanmark.

Det er jo også valgt fordi Lille Syd Skal overgå til et nyt system hvor der køres Nivå-Kbh-Køge N-Næstved og som ikke skal køres videre til Nykøbing..


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Sukkerkogeriet Odense
Sukkerkogeriet Odense

Sukkerkogeriet Odense åbnede i december 1873 som en af de første sukkerfabrikker i Danmark. Sydfynske Jernbaneselskab forestod i starten driften på fabrikken indtil man selv begyndte at indkøbe brugte lokomotiver. Her er historien om Odense Sukkerfabrik.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak