Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godstog hsatighed på lange strækninger (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 23/3 2020, 10:03 (1457 dage siden) @ P.Jensen

Fik lejlighed til at genbesøge nogle af de ideer jeg var blandet ind i omkring 2009, der måske kunne være lidt aktuelle i denne debat:

Fersk fisk eksport fra Norge: Op til 20 daglige togpar mellem Norge og Rotterdam for udskibning af frisk fisk til Østen. Der blev lavet rapporter ad flere omgange (i Norge), og flere af dem er offentligt tilgængelige, og har også tidligere været diskuteret her på forum.

Pakketransport - der er flere firmaer (blandt andet Safe Green Logistic fra det nordjyske), der arbejder med koncepter, der skal få økonomi i at få korte og hurtige godstog ud til en lang række danske destinationer for netop at understøtte pakkeudbringning på en miljørigtig måde.

120 km/t - her arbejdede man fra operatørernes side i 2007 på at få tilladelse til kørsel med 835 meter og 2.500 tons med 120 km/t, hvis materiellet var godkendt hertil. Som jeg husker det, er det meget meget bøvlet, at få ændret eksisterende regler, og med Finanskrisen i 2009 blev fokus mere rettet på økonomisk kørsel (energiforbrug).

Til gengæld arbejdede jeg (og senere fik Svend BJ opgaven :-)) en del på 120 km/t transitgodstog. Ideen er at der udover de to transitkanaler pr time pr retning med en transitttid på mellem 4t 10 min og 4t 50 min (dengang i al fald) kunne laves en ekstra godskanal til 120 km/t med en transittid på 3t 50 min. Blandt andet Volvo togene kunne i al fald dengang køre 120 km/t med de begrænsninger der nu engang hører til.

Kapaciteten til en ekstra 120 km/t kanal var (og er nok stadig, da der reelt kører færre tog nu end dengang):
Sverige - Kastrup: En kanal pr retning pr time
Vigerslev - Kastrup: En kanal ialt pr time (kun een mulighed pr time for at komme til/fra spor 11/12 i Cph)
Vigerslev - Taulov: Op til to kanaler pr time pr retning
Taulov - Padborg: En kanal pr time pr retning
Altså mindst plads til 12 ekstra godstog i transit i døgnet gennem DK, hvis disse kunne køre 120 km/t.

Køreplansteknisk lettede 120 km/t kanalen kort før en "normal" 100 km/t kanal og indhentede så den forankørende 100 km/t kanal omkring Odense og kørte derefter 100 km/t resten af vejen til Padborg.

Eneste lille kommercielle problemer i at gøre kanalen rigtig attraktiv, var (udover energiforbruget) begrænsningerne i toglængde og togvægt - men opgaven med at prøve at løse det, kunne jeg så behændigt kaste over på Svend :-)

Som markedet er i dag, er der meget lidt fokus på 120 km/t, der er andre meget mere profitable ting, der skal styr på - om tallene nedenfor stadig gælder, er jeg ikke sikker på, men jeg har ikke hørt, at de skulle være ændret:
1: 66 procent af alle godstog over Brennerpasset er forsinket med mindst en time
2:50% af alle godstogskøreplaner i Europa bestilles mindre end 7 døgn før første køredag
3: 7 timer før afgang, ved man for 75% af togene ikke, om toget skal køre eller ej.

Da køreplansprocessen er baseret på attraktive kanaler og attraktive disponeringsregler, hvis man booker en køreplan op til 1½ år før man skal bruge den - og processerne for aflysninger og gebyrer iøvrigt ikke er ens i Europa, så er der et hav af forbedringsmuligheder, der "blot" venter på at nogen gider tage dem seriøst...(det er mit indtryk at der arbejdes seriøst med dette i de europæiske godskorridorer, men jeg kender ikke status)

Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Jernbanebøger

Holbækegnens Mergelselskab, Hannerup Mergelleje

Holbækegnens Mergelselskab, Hannerup Mergelleje. Pris 150 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak