Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Reduceret togdrift på Øresundsbanen giver overfyldte tog (Generelt)

af Rask Ingemann Lambertsen, 26/3 2020, 10:27 (1484 dage siden) @ andersj

Problematikken er forklaret her: https://www.tv2lorry.dk/lorryland/pendlere-staar-taet-i-overfyldte-tog-selskab-oensker-...

Kort sagt: Politiet vil kun have et tog i timen, Skånetrafiken vil have to. Skånetrafiken kan ikke vende tog på 3 togsæt på Malmö C, så derfor køre alle tog med max. 2 togsæt. Hvorfor man ikke kan vende et tog med 3 togsæt en gang i timen på Malmö C gives der ikke en tydelig forklaring på.

Skånetrafikens togchef Marie Nyman er ude på dybt vand. Citat fra artiklen:

Der kunne komme mere plads i togene til og fra Sverige, hvis Skånetrafiken valgte at forlænge toget med et ekstra vognsæt fra de nuværende to til trevognsæt.

Men det kan ifølge Marie Nyman ikke lade sig gøre, fordi toget over Øresund er blevet isoleret til kun at køre mellem København Hovedbanegård til stationen Malmø C.

Det er faktuelt forkert, at det ene tog i timen over Øresund vender på Malmö C. Togene videreføres til Kalmar C (%Kac) og fra Karlskrona C (%Ck). Det kan man forvisse sig om ved at kigge på listen over tog, der har passeret Peberholm (Phm) og klikke på de enkelte tog for at se detaljer. Øresundstogene har tognumre fra 1000 til 1199 samt 21230 og 21635. Tog med lige numre kører mod Sverige mens tog med ulige numre kører mod Danmark.

Hr. Bispeskov giver altid blot en sludder for en sladder og svarer aldrig rigtig på de spørgsmål der bliver stillet, og kommer sjældent ind på årsagerne.

Fra artiklen:

I et forsøg på at lette passagerpresset i togene over Øresund har DSB fra mandag i denne uge indsat togbusser i myldretiden - med tre morgenafgange og tre eftermiddagsafgange fra Kastrup.

Men busserne er ikke afpasset med, hvornår fly med mange passagerer lander i lufthavnen, lyder det fra DSB.

- Vi kan ikke tage højde for, hvornår der kommer fly ind i Københavns Lufthavn, og hvordan flypassagerne her vælger at tage videre hjem, siger informationschef Tony Bispeskov.

Hvis DSB ikke kan finde ud at, at indsætte persontog på steder og tidspunkter, hvor der er passagerer at køre med, så bør DSB finde sig noget andet at beskæftige sig med.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak