Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Alstom skal installere ERTMS i 77 ET-/X31-togsæt (Generelt)

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 26/3 2020, 23:52 (1483 dage siden) @ steenth

Budget holder stor set. Det er langt under det oprindelige budget. Ekstra udgifterne er kun at holde det gamle i live længere end de havde regnet plus ændringer i det gamle som ikke skulle have hvis tidsplanen havde holdt.


Stort set? Langt under??? Ja så har man ikke sagt for meget...


Statsrevisorerne fra Rigsrevisionen var nok af en noget anden opfattelse i 2017.


De skriver bl.a. i deres beretning:

"(...) Statsrevisorerne kritiserer, at Signalprogrammet på nuværende tidspunkt er forsinket med op til 3 år og er blevet ca. 4,4 mia. kr. dyrere end forventet.

Statsrevisorerne påtaler, at Banedanmark har haft en utilstrækkelig styring af Signalprogrammet. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Transportministeriets departement ikke i tide har forholdt sig mere kritisk til Banedanmarks oplysninger om programmets fremdrift.

Både Transportministeriets departement og Banedanmark har undervurderet kompleksiteten og opgaverne i Signalprogrammet. Statsrevisorerne skal pege på, at der fortsat er store risici for fordyrelse og forsinkelse af Signalprogrammet, hvilket nødvendiggør en stram styring af programmet. (...)"

"(...) Rigsrevisionen har løbende haft opmærksomhed på, om Signalprogrammet kunne gennemføres til tiden. Særligt i forbindelse med at transport-, bygnings- og boligministeren (her- efter transportministeren) i et notat fra oktober 2015 orienterede Transportudvalget om, at der var konstateret forsinkelser i dele af programmet på op til 11⁄2 år, men at Banedanmark fortsat forventede, at signalsystemerne ville blive taget i brug som forudsat på S-banen i 2018 og på fjernbanen i 2021. I oktober 2016 måtte transportministeren orientere Transportudvalget om, at programmet var forsinket med op til 3 år – dvs. indtil 2021 på S-banen og 2023 på fjernbanen. Signalprogrammet er i den forbindelse blevet ca. 4,4 mia. kr. dyrere end tidligere forventet. (...)"


Det var så i 2017, men det bliver nok svært at nå fuld udrulning på S-banen allerede til næste år. Hvis man stadig forventer en fuld udrulning på fjernbanen til 2023, så har man meget travlt. Derfor kan man nok godt regne med at den daværende forventede budgetoverskridelse på 4.400.000.000 DKK nok er væsentligt forøget når systemet engang er fuldt udrullet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak