Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Alstom skal installere ERTMS i 77 ET-/X31-togsæt (Generelt)

af mikedk2100, 27/3 2020, 07:34 (1463 dage siden) @ steenth

Sorry to say, men det er sådan set ligegyldigt for passagererne, om det er problemer med at indsætte signalsystemet i toget eller implementere signalsystemet på banen, der er problemet. Det er også ligegyldigt for passagererne, at der nu er en mere realistisk tidsplan - for den oprindelige er forlængst overskredet.

Den oprindelige plan sagde, at projektet ville være færdigt i 2021. Hvis det skal være færdig før tid, så er det altså i år - det er helt urealistisk. Det er kun godt, hvis skidtet bliver færdigt før 2030, men lad os nu se, hvor mange andre fejl, der opdages a la "toget kan ikke bremse i koldt vejr", og som giver længere rejsetider på S-togene i årevis.

Og jeg synes godt man kan sammenligne med IC4 set fra en passagers synspunkt. Begge dele har været fyldt med urealistiske planer, dårlig projektstyring, budgetoverskridelser og markante gener for passagererne med tilhørende kundeflugt. Jeg må igen sige, at jernbanen har et virkelig dårligt image og meget lav troværdighed, og så længe branchen ikke selv indser dette, så kan der slet ikke rettes op på det. Men det er man måske heller ikke interesseret i?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak