Lindholm: Nu med nyt sporskifte (Jernbanen i dag)

af andersj @, Aalborg, lørdag 11. april, 2020, 11:48 (439 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Så er der kommet sporskifte i. Billedet er taget i morges lidt efter klokken 7

Så vidt jeg kan se, bliver det sporet til højre (spor 2), der bliver det nye gennemkørselsspor? Det er i hvert fald det, der ser ud til at være mindst krumt. Men sporskiftet er måske så "lidt krumt", at der kan køres med 120 km/t gennem begge togveje?

I dag er det jo sporet til venstre (spor 1), der er gennemkørselssporet (indkørsel med 120 km/t). Indkørsel til spor 2 er i dag 40 km/t.

Hvis der fremover kan foretages indkørsel fra nord til spor 1 med 120 km/t og til spor 2 med 120 km/t, bliver der vel ikke ændret noget i sydenden af stationen, hvor der fra spor 1 er udkørsel med 120 km/t og fra spor 2 med 40 km/t (der er en 40 km/t hastighedsnedsættelse lige syd for det sydlige sporskifte i sydenden af stationen).

Et par uger efter ibrugtagelsen af ETCS i 2018 blev der etableret en "permanent" (ikke-LA) hastighedsnedsættelse fra 120 km/t til 100 km/t mellem I/U-signalet i Lindholm og systemgrænsen. Jeg kender ikke årsagen, men der kan være sammenhæng mellem de 100 km/t og de nye forhold i Lindholm.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Sønderjyske jernbaneminder
Sønderjyske jernbaneminder

Uwe Hänel fortæller her om sin barndom i Sønderjylland i 1940erne og sin interesse for jernbaner. Hukommelsen fejler ikke noget, når Uwe fortæller om de forskellige lokomotivtyper, tog gennem Jernbanegade i Sønderborg, gasværket osv.

Læs mere

Danske privatbaner

Læs historien om:
Ringe - Nyborg Banen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen