Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

2. spor Padborg-Tinglev - og lidt om AM signaler (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 13/5 2020, 16:52 (1443 dage siden) @ Michael Deichmann

Men hvad der ser ud som AM eller DS på den enkeltsporede og i hvert fald på den dobbeltsporede efter Tinglev er de små bagplader med blot 2 lanterner. Strengt taget så jeg dem også omkring Vigerslev og andre steder (og jo - jeg spolede frem til de strækninger jeg fandt interessante).
Hvorfor er de forskellige?

Mellem Vojens og Vamdrup blev der ikke etableret automatisk linjeblok med AM-signaler da der blev udbygget til dobbeltspor. De signaler du ser på det afsnit er F-, I- og U-signalerne for Farris og Sommersted.

På Kastrupbanen er det rigtig nok AM-signaler. Umiddelbart ville mit gæt være at de er etableret med kun to lanterner fordi banen blev indviet med ATC (hvor man kan se hvor langt frem der er grønt i førerrummet). Men på Vigerslev-Køge Nord-Ringsted er der jo tre lanterner på AM-signalerne, så det modsiger jo lidt mit gæt.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak