Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Godstog Helsingør-København (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 18/5 2020, 21:29 (1401 dage siden) @ Michael Deichmann

Netop.

Og det er der også god grund til. Den nuværende Lille Nord ville være svær at udbygge til en egnet bane til godstog og hurtige gennemkørende persontog.

Desuden planlægger svenskerne at lade deres højhastighedsbane fra Stockholm sigte mod Helsingborg - hvis ellers man fra dansk side kan tage sig sammen til tunnel og anlæg på den danske side. Nogle tog vil så gå mod København og andre direkte mod Hamborg ad en ny bane i ring 5, ligesom godstogene vil tage den vej.

Så mens det helt lokalt ville være godt med en bane Helsingør-Hillerød-Ølstykke-Jyllinge-Roskilde, så er det ikke den som er egnet til at koble på en HH-forbindelse.

En ny indføring til højhastighedstog mod København langs med Helsingørmotorvejen bliver i den forbindelse interessant for at kunne høste gevinsterne. Dels er det i km Kbh-Stockholm væsentligt kortere, og dels er de svenske planer et egentligt højhastighedstog. Det vil give rejsetider mellem de to hovedstæder på under 3 timer. Men ikke hvis toget skal bumle fra Helsingør og ned ad kystbanen mellem alle stoptogene.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hectorrail

Jernbanebøger

Amagerbanen på cykel

Amagerbanen på cykel. Pris 260 kr.

Læs mere

Lokomotivfabrikker

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak