Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ledige lokomotiver (Generelt)

af mikedk2100, 19/5 2020, 10:23 (1410 dage siden) @ larsht

Jeg har virkeligt svært ved at se hvad Banedanmark har at gøre med manglende køreklare lokomotiver - det må du lige forklare så vi andre her i forummet kan følge med.....

Banedanmark har intet med de manglende køreklare lokomotiver at gøre, men:

Banedanmark har forlænget sporarbejdet mellem Næstved og Ringsted markant fra 5 til 8 måneder. Banedanmark har insisteret på, at det nye signalsystem skulle sættes i drift mellem Køge og Roskilde, så det umuliggør direkte tog fra Nykøbing F/Næstved til København. Man har heller ikke haft vilje til at prioritere IC3 tog, der kan køre på både nyt og gammelt signalsystem på strækningen. Derudover har Banedanmark fjumret i det, så strækningen mellem Køge og Køge Nord heller ikke kan benyttes før 2024. Banedanmark har derfor ikke udvist nogen som helst forsøg på at gøre det bedre for passagererne under sporarbejdet.

Dertil kan så lægges, at DSB ikke engang formår at have køreklare lokomotiver nok til at kunne køre den erstatningskøreplan, der er lagt.

Og for passagererne er det sådan set ligegyldigt, om det er DSB, Banedanmark eller en helt 3., der er skyld i, at det skal være så besværligt at køre med tog. Det forstår man bare ikke hos DSB og Banedanmark.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak