Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ledige lokomotiver (Generelt)

af Pyloriis, 19/5 2020, 12:34 (1431 dage siden) @ mikedk2100

Her er forklaringen...

En ME skal på værkstedet hver 5000 km.
Hvis man kun kan udveksle to stammer med hver een ME på hver nat pga sporspærringen, så kan man hurtigt løbe tør for kilometer når der også skal prioriteres defekte lokomotiver til København.

Så timedrift effektueres for at spare på kilometerne...


Det er jo en fin og reel forklaring - og noget man forhåbentlig vidste længe før sporarbejdet. Alligevel laver man en erstatningskøreplan, der ikke kan hænge sammen.

Det er vel ikke så underligt, at passagererne bliver vrede og tænker amatører. Tilmed oven i alle de andre besværligheder, som Banedanmark trækker ned over hovedet på os stakkels passagerer. Det må selv DSB-folk kunne se.

Nu er det vel så også begrænset hvad man kan forvente af folk som ledelsen i DSB når de må nøjes med disse beløb i 2019:
Administrerende direktør: Årsløn 2019: 6.379 .000 kr.
Månedligt biltilskud svarende til den skattemæssige værdi af en af direktøren valgt bil til en maksimal anskaffelsespris på 750.000 kr. (13.500 kr.)
Fri avis, fri fastnet, fri mobil, hjemmeopkobling og tablet.

Øvrige medlemmer af direktionen: Får hver omkring 3.500.00 kr. i 2019, herunder et
månedligt biltilskud på 7-9.000 kr. Fri avis, fri fastnet, fri mobil, hjemmeopkobling og tablet.

Kilde: https://www.dsb.dk/globalassets/arsrapport/2019/dsb-vederlagsrapport-2019.pdf

Så at bruge tid og kræfter på at ens kunder kan passe deres arbejde og nå deres gøremål - ja det kan man vel ikke forvente til den aflønning - slet ikke når man selv kan slippe for at bruge skinnerne!

Det mest utrolige er at vi vedbliver med at betale disse beløb for noget som tidl. kunne klares med en aflønning på 3-4 x virksomhedens gennemsnitlige løn for ALLE ansatte. Men det var også i de gode gamle dage hvor det at få tingene til at fungere var en ære og en løn i sig selv.

Den gamle generaldirektør Povl Hjelt må rotere i sin grav over forholdene på banerne i dag!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak