Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanen i DK er utidsvarende. (Generelt)

af mikedk2100, 4/6 2020, 07:13 (1394 dage siden) @ anho

Du kommer aldrig til at køre 250 kilometer i timen i en elbil - ikke engang hvis den er selvkørende. Jernbanen har et fantastisk potentiale for at fortrænge kortdistanceflyvninger... og hvis nattog går hen og bliver et hit igen, så også mellemdistanceflyvninger.

Nej jeg kommer ikke til at køre 250 km/t i en elbil. Det gør jeg heller ikke i toget i Danmark de næste 20-30 år.

Og ja, jernbanen kunne have et fantastisk potentiale til at fortrænge i hvert fald indenrigsflyvningen. Men når der er udsigt til endnu mindst 10 års kaos og besværligheder på den danske jernbane, så kan jernbanen altså ikke være med til at løse klimaudfordringen inden 2030. Det er min pointe.

At jernbanen i Danmark så måske engang i 2030erne eller måske først i 2040erne kan begynde at hente kunder tilbage kan vi slet ikke bruge til noget lige nu. Til den tid vil indenrigsflyvningen alligevel være elektrisk, og dermed har jernbanen forspildt sin chance også her. Og ja, det er en trossag med elektrisk indenrigsflyvning, ligesom nogen naivt tror på, at jernbanen funker om 9½ år. ;)

Nu er vi så også blevet skræmt fra vid og sans af Covid-19 og som er blevet endnu en grund til, at vi fravælger kollektiv transport. Så det er virkelig op ad bakke.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak