Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Jernbanen i DK er utidsvarende. (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 4/6 2020, 09:18 (1384 dage siden) @ Togtosse

Men det kommer vel ikke bagpå mange efterhånden:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-danske-jernbanesystem-er-nedslidt-umoderne-og-udf...

Nok ikke...

Jernbanen i Danmark befinder sig i en form for undtagelsestilstand, hvor stort set alt hvad der kunne gå galt er gået galt - men det bliver bedre om >10 år iflg. politikerne.

Vi skal nok omkring 10 år tilbage hvor de to beslutninger, der om nogen har defineret den tilstand jernbanen er i, blev besluttet.

I 2009 besluttede DSB - og folketinget - at man (DSB) da bare selv kunne fikse IC4 toget. Den beslutning satte en effektiv stopper for de videre planer om elektrificering i rigtig mange år. Kort efter fulgte en beslutning om at iværksætte signalprogrammet, hvor man besluttede at udskifte alle signalanlæg over de næste 10 år - problemet var bare, at systemet ingenlunde var færdigudviklet, men det glemte sælgerne vist at fortælle...

Havde man blot i 2009 besluttet at sende IC4 tilbage til Ansaldo, så kunne der hurtigere være truffet en beslutningen om elektrificering til Aarhus/Aalborg og Esbjerg - og dermed var hovedstrækningerne klar til eltog og tidsmæssigt ville indkøb af eltog og elektrificering nok være nogenlunde ens. Immunisering af sikringsanlæggene var selvfølgelig en forudsætning, men nok heller ikke en uoverkommelig opgave på det tidspunkt.

Selvfølgelig har de eksisterende sikringsanlæg ikke ubegrænset levetid, men nu 10 år efter virker de alle stadig - og de skal stadig gøre de i op til 10 år endnu.

Man valgte som bekendt en anden vej, og med stor dygtighed fik man blandet alt sammen i en stor gryde, elektrificering, el-tog, signaler, udbud, osv. - alt er nu bundet sammen i en gordisk knude om ingen endnu har været i stand til at løse, men om 10 år er den vel løst - måske !!!

I den mellemliggende tid, har passagerne vendt tog ryggen - og det i stadig stigende antal.

Der er så ikke gjort bedre at DSB stadig stigende formkurve ud i inkompetence hvad angår passagerbefordring. Senest er der rituelle nedbrud på billetsystemet dagligt, til stor gene for de tilbageværende passagerer, der er tvunget til at anskaffe sig en pladsbillet under trusler om en mult på 750,- kr. hvis dette undlades.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak