Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Litra EG 25 kV 50Hz/ 15 kV 16 ²/3 Hz (Generelt)

af esni, Frederikssund, 5/6 2020, 13:03 (1420 dage siden) @ X-LOK

Tak for det - det er bare ohmslov:-)

Men hvad med frekvensen - den reduceres jo med en 1/3 ift 50 Hz. Får det slet ikke nogen betydning og hvorfor er den egentlig reduceret?

Da man begyndte at bruge enfaset vekselstrøm til lokomotiver, så havde man ikke elektronik til hjælp. Den eneste anvendelige type af motor var en variant af jævnstrømsmotoren med anker- og statorvindingerne koblet i serie. Den virkede, men ved høj netfrekvens blev hvirvelstrømstabene for store, og tendensen til gnister i kommutatoren for udtalt. Derfor vlagte man at reducere frekvensen til en tredjedel, selvom tabene i transformatoren blev større.

Sent i 30'erne begyndte eksperimenter med enfaset 50 Hz, og i de tidlige 50'ere var teknikken moden til at SNCF begyndte at bruge det i stor skala i Nord og Øst regionerne. De føste 4 serier af lokomtiver havde hver sin løsning med hensyn til drivlinien, incl en med roterende omformer...

Løsningen med ensretter virkede bedst, især efter at man kunne bruge Siliciumensrettere i stedet for Kviksølvensrettere.

To-frekvenslokomotiver er i øvrigt først for nylig blev 'lige gode' på begge frekvenser, sandsynligvis først muligt med de moderne 3fase drivlinier.

--
Eskild


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak