Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er tog blevet for dyrt? (Jernbanen i dag)

af mikedk2100, 8/6 2020, 07:30 (1389 dage siden) @ Scharfenberg

Så er der lige det med rejsetiden: Prøv at forestille jer en bustur i morgenmyldretiden der skal betjene Helsingør, Snekkersten, Espergærde, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, før den kan sætte snuden mod Hellerup og Kbh.

Ah, med de mange busser, der skal sættes ind som erstatning for toget, så kunne standsningsmønsteret jo også være anderledes.

Men man skal slet ikke nedlægge baner og erstatte dem med bus. Det forskerne ikke har taget med i deres beregning er, at antallet af passagerer slet ikke vil være det samme med bus som med tog. Vi har haft diskussionen før med hensyn til Østbanen.

Nedlægges toget og erstattes med bus, så vil folk da først i stor stil flygte fra den kollektive trafik og over i deres egen bil. Men så kan man selvfølgelig erstatte bussen med en taxa til de få tilbageværende. Men hold da op, hvor skal der lægges asfalt overalt!

Og ellers kan forskerne tage det roligt. Banedanmark, DSB og visse politikere er selv ved at nedlægge jernbanen, men det er synd, at de trækker de lokale baner med i faldet. Lokale baner, som lever af at føde DSB med passagerer, som er værdsat af den lokale befolkning og som skaber stor værdi for "Udkantsdanmark".


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak