Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Er tog blevet for dyrt? (Jernbanen i dag)

af My1201, 10/6 2020, 12:39 (1413 dage siden) @ ThomasTT

Gratis offentlig transport er interessant men i sidste ende også tvivlsomt. Det forbindes ofte manglende vilje til at investere, og hvis det ender i en filosofi om at acceptere elendigheden, fordi det er gratis, så vil de fleste alligevel fravælge og måske tolerere selv lange bilkøer. I UK er det dyrt at køre tog, men det gør også gigantiske investeringer mulige. Gratis transport =lav kvalitet= elendige langsomme busser.

Uenig!
I den sidste ende er det politisk bestemt hvordan vi transporterer os rundt i dette land.
Problemet er blot at der er så mange håndstag at skrue på at de færreste på Slotsholmen kan overskue konsekvenserne.
På den "individuellle" transport er der:
Registreringsafgift, grøn ejerafgift, brændststofsafgift, parkeringsafgift, afgift på forsikring, befordringsfradrag for blot at tale om de vigtigste.
På den kollektive trafik side er der:
Prissætning, hyppighed og kapacitet som ALLE er politisk bestemt.
Ovenstående afgøres i forskellige ministerier og ud fra forskellige opfattelser og ideologier.

Så gratis transport er absolut en mulighed ifald man politisk ønsker dette!
Og risikoen for at det bliver en varmestue er selvfølgelig tilstede - men nok beskeden!


Det gør det også svært at styre efterspørgslen. Pendleren, der gerne vil betale for en siddeplads, hvor han måske kan arbejde, får i stedet en ståplads, fordi nogle gymnasieelever kører formålsløst til københavn. Det kan blive til en kørende varmestue.

Befordingsfradrag er fornuftigt og udgør ikke noget bureukrati. Det er en af de ting, der kan bruges til at øge passagertallet. Tog kunne gøres billigere efter kl. 9 med et off-peak system. Så ville togene udnyttes bedre, og de dyre pressede timer mest bruges af dem med et sådan fradrag. Den slags styringsmuligheder ville forsvinde, hvus der var gratis.

Problemet er at befordringsfradraget gør det "billigere" at bruge offentlig transport men også billigere at køre i egen bil.
Så når offentlig transport er dårlig, bliver befordringsfradraget brugt til at billiggøre individuel transport.

Så de rigtige spørgsmål er:
1: Hvordan ønsker vi som samfund at folk skal komme til og fra arbejde
2: Hvordan ønsker vi som samfund at folk kan komme rundt til indkøb, ferier, besøg, aktiviteter etc.

Det er transport til og fra arbejde som giver trængsel - Så at gøre det "billigere" at køre udenfor myldrertiden er tåbeligt. Det reducerer IKKE trængselproblemerne.

Så skal folk - hvor det er muligt og fornuftigt - over i toget, så sker det kun med "pisken".
Men for at det skal blive en succes, så skal basis også være i orden.

Nem adgang til jernbanestationer, primært i egen bil, cykel eller evt. med kollektiv transport eller med en flexbusordning. Hyppige afgange og hurtige forbindelser. I den anden ende af turen - typisk større by- / industriområder - skal der være sammenhæng med andre kollektive transportformer.

Befordringsfradraget bortfalder ifald man kan benytte kollektiv transport.

Men alt det kommer IKKE til at ske - dertil er der for mange som værdsætter den individuelle transport!

Jeg er helt uenig i. Ingen behøver at piskes over i tog. Det er på sin vis en falliterklæring. Relativt beskedne investeringer i jernbanen på niveau med hvad allerede vedtaget er sådan set nok til at få banen ind i en selvforstærkende god cirkel, hvis alle aspekter af potentialet ellers udnyttes.
Fx en ny bane på vestfyn. Den muliggør langt bedre betjening af -20-30-40 indre stationsbyer i regionen, hvad der vil betyde flere passagerer, og flere passagerer betyder, at der må indsættes flere tog, hvilket øger hyppigheden og de facto kortere rejsetider, hvilkeg giver endnu flere passagerer, og endnu flere passagerer gør det mere attraktivt at udvikle stationsområderne, hvilket giver flere stationsnære boliger og arbejdspladsdr, hvilket gør endnu flere passagere osv osv.

Sådan kan man jo vælge at drømme - men det er yderste få som under de nuværende forhold fravælger deres bil til fordel for toget.
Og så kommer Covid-19 ind i billedet!
Her vil fyldte tog for personer i risiko for coronakomplikation (= ældre, svækkede) givet få disse menensker til at vælge deres egen bil fremfor at sidde omgivet af hostende og snottede medpassagerer i de "storrum" som man mener skal være dagens tilbud til tog- og buspassagerer.


Problemet i Danmark er politisk ubeslutsomhed, kortigtethed, rådvilhed, manglende kompetencer, kaos, dsb/banedanmark/kommuner/stat osv, der har henlagt området i en gordisk knude. Men det skal nok komme, omend det går grotesk langsomt. Alene private og kommuners udvikling af bymidter er en stor gevinst på sigt, selvom det nærmest sker uden hensyn til det politiske togkaos.

Det har jo været muligt i mange år - så hvorfor er det ikke sket allerede?
Uddannelsesinstitutioner, sygehuse og større offentlige såvel som private arbejdspladser placeres som regel pæn langt fra en jernbanestation. Er man heldig kører der en bus eller letbane / metro.
Indrømmet der er få undtagelser - Gødstrup sygehus, Danske Banks nye hovedkontor og udlændingestyrelsen udflytning til Næstved,


Konkret giver det ingen mening, at du ikke mener det vil mindske trængslen at indføre off-peak? Hvis det bliver billigere at køre efter myldretiden vil det lokke flere at køre senere, og dermed udnytte materiel bedre

10-20% billigere billetter flytter ikke mange pendlere. Det tror jeg simpelthen ikke på. Er du heldig kan nogle som ikke pendler, måske vælge at udskyde turen. Men næppe mange hvis pågældende har en aftale, samtale eller andet på et fastlagt klokkeslæt.
Og billetprisen skal være langt billigere hvis bilister skal lade bilen stå og tage toget.

Men igen - der er rigelig med håndstag at dreje på - så vil man have flere med toget er det muligt. Men nok også politisk selvmord for mange på Christiansborg!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak