Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

CFL Cargo, forsvundet fra Jernbanenettet (Generelt)

af My1201, 15/6 2020, 11:55 (1408 dage siden) @ OLL
redigeret af My1201, 15/6 2020, 12:18

Gad vide hvorfor IC4 endte med et skodprodukt?


Det er nemt at svare på, det kræver en uduelig leverandør plus en totalt uduelig køber at fuck'e et projekt så totalt op..... - Desværre ser det på nogle punkter ud som om den totalt uduelige køber er undervejs igen med nye togsæt.....


Lige netop!
Og her har diverse certificeringer, akkrediteringer m.v IKKE forhindret at man får et tog som ikke levede op til forventningerne.
Tilsvarende med ulykken på Storebælt for1,5 år siden.
Her hjalp alverdens regelsæt ikke på at en vogn rev sig løs.

Min pointe er derfor at vi har fået bureaukratiseret og besværliggjort mange ting, som i den sidste ende IKKE betyder større sikkerhed, præcision m.m. men blot sikrer at en masse kan sidde tilbage og vaske hænder og henvise til at man havde en retningslinie for området.

Og den slags regler og bestemmelser medfører altid at der konstant laves nye så til sidst er alt så gennemreguleret og "velbeskrevet" at folk har mistet overblikket og blot forsøger at få tingene til at fungere.


Når du nævner ulykken på Storebælt, så skal du jo tænke på at det var et scenarie ingen havde regnet med kunne ske. De scenarier man regnede med kunne ske var der jo lavet risikovurderinger på og der blev også testet for derefter.
Jeg har selv kørt lastbil og været ude for at kongetapen ikke var låst til skamlen, på trods af at lås og tap var gået i hak, så da jeg skulle til at trille stod traileren stadig stille.

Det er jo netop min pointe.
Du kan IKKE forudse ALLE situationer.
Men du kan "forpeste" tilværelsen for mange mennesker med at lave mange regler og retningslinier, især hvis du så opdaterer dem hyppigt.
Jeg hørte - men ved ikke om det er rigtigt - at DSB lokofører får mellem 5-10 mails daglig omkring ændringer / nye forhold.
Det gør jo at de færreste bevarer overblikket.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak