Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

IC4 taget ud af drift ??? (Generelt)

af mikedk2100, 25/6 2020, 09:10 (1395 dage siden) @ Scharfenberg

Så det er DSB's skyld, at Faively sætter en fejlbehæftet bremsekontroller i 35 togsæt? Og DSB's skyld at der er sporarbejde (sporarbejder der i øvrigt går ud på at vedligeholde og/eller fremtidssikre banen)?

Og nej, der er ikke brug for markant ekstra plads pga. Covid-19, da DSB i F&R må køre med 100 % belægning, jf. myndighedernes retningslinjer. Dette håndteres ved, at alle skal have en (gratis) pladsbillet.

Den nuværende pulje af IC4 er på 64 togsæt, hvorfor der pt. kun er 19 til rådighed i stedet for normalt 30 til driften. Så lige nu mangler der 11 togsæt. Men som man også kan læse af pressemeddelelsen vil man indbygge nogle af de gamle bremsekontroller fra restlageret, og så tror jeg nok, at Faively har travlt med at få fejlrettet deres grej.

Og da sommerkøreplanen i forvejen indebærer reduceret drift, fordi der netop i denne periode er færre kunder (sommerkøreplanen kan godt rumme de 50.000 solgte rejsepas bl.a. fordi alle jo ikke rejser på samme dag og tidspunkt), er det faktisk nok det bedste tidspunkt, det kunne ske. Flere rejsende var blevet ramt, hvis det fx var sket i midten af august. Eller lige før jul.

Jamen så er alting jo godt. Sådan kan man også få det vendt til en fantastisk reklame for toget, så folk de vælter ind i biksen til efteråret. (jeg er stærkt ironisk).

Men bare 2 ting. Ja, jeg mener det er DSB skyld med de fejlbehæftede bremser - det er DSBs tog og det var DSB, der for mange år siden fastholdt, at det tog kunne de sagtens få til at være et godt tog.

Og 2, jeg skrev Banedanmark har de sædvanlige sporarbejder over sommeren - jeg skrev intet om, at det var DSBs skyld. Det jeg ville frem til er, at det ikke er særlig attraktivt, når togturen erstattes af bus. Det er heller ikke særlig god reklame, når potentielle nye kunder bliver mødt af en bus fremfor et tog. Det ville klæde DSB at forstå det, uanset hvis skyld det er.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Hjælpen Til Sønderjylland

Hjælpen Til Sønderjylland. Pris 270 kr.

Læs mere
Svenska-lok
DSB MH383

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak